Rengøring og service

Mobiltelefon - Start og Stop via sms

Medarbejderen benytter ganske enkelt sin mobiltelefon til at registrere dagens arbejde, ved at sende en sms til systemet som så registrerer Start- og Stoptidspunkterne.

På de enkelte arbejdssteder kan der opsættes en QR-kode, som medarbejderen scanner med sin smarttelefon. Herved afsendes en sms til systemet som registrerer hvem der har sendt beskeden, hvornår beskeden er sendt, og til hvilket arbejdssted registreringen skal gemmes. Alternativt kan medarbejderen sende sms beskeden på 'den gammeldags måde', ved at indtaste den manuelt. 

Uanset metode, er dette en billig og meget nem løsning, uden brug af ekstra hardware. Hvert arbejdssted har sin egen sms kode.


Logterminaler (stationær løsning)

Med det stigende krav om dokumentation om tidsforbrug fra kundernes side, er Leanpoint® lige det rigtige system til at dokumentere netop dette. Nu er der ikke længere tvivl om en medarbejder har været på pladsen, eller hvor længe.

Medarbejderen får ved ansættelsen udleveret sit eget personlige ID kort med navn og billede, som skal bruges ved start og stop af dagens opgaver. I rengøringsrummet, eller andet passende sted på arbejdsstedet, opsættes en logterminal med trykfølsom skærm med forbindelse til internettet. Medarbejderne bruger skærmen til at registrere de arbejdsopgaver de tager fat på, ganske enkelt ved at køre kortet igennem kortlæseren, vælge sin opgave, og trykke på Start. Når opgaven er udført for dagen, køres kortet igennem igen, og medarbejderen kan nu vælge at fortsætte med en ny opgave, eller bare trykke Stop. Det bliver ikke nemmere. Med den brugervenlige opsætning i Leanpoint® kræves ingen længere uddannelsesforløb af medarbejdere for at kunne benytte skærmen.

Opgaverne der vises på skærmen kommer direkte fra din projektstyring, så du kan altså sidde på kontoret, eller et helt andet sted, og opdatere opgaverne hos netop denne kunde. Logterminalen opdaterer automatisk. Du kan endda vælge at få automatisk besked såfremt en opgave ikke er aktiveret på en given dag.

Logterminalen giver desuden en række muligheder for kommunikation imellem dig og medarbejderen, i form af beskeder og visning af eventuelle arbejdsinstrukser eller andet. Medarbejderen kan ligeledes skrive en besked ind på skærmen, f.eks. hvis stolene i SFO’en ikke var sat op osv.

Herudover kan medarbejderen også altid følge sine egne arbejdede timer, afholdt og planlagt ferie, melde et pludseligt fravær med automatisk besked til servicelederen, samt se sine egne personlige data.

 

Håndholdt PDA (mobil løsning)

På de mindre arbejdssteder, hvor der måske kun kommer en enkelt medarbejder med jævne mellemrum, f.eks. trappevask, vinduespudsning mv., og hvor medarbejderen ofte har flere arbejdssteder i løbet af en arbejdsdag, løser Leanpoint® dette med en løsning med en håndholdt terminal, også kaldet en PDA, som den enkelte medarbejder har med sig rundt på de forskellige arbejdssteder.

På hvert arbejdssted er der på forhånd opsat en chip, f.eks. under trappen hvor den ikke sidder i vejen, med en unik kode indeni, som medarbejderen aflæser med PDA’en for at starte på opgaven på det pågældende arbejdssted.

Dermed skal medarbejderen også her befinde sig på arbejdsstedet for at aktivere opgaven, og dermed kan du også dokumentere hvornår I har været været der og hvor længe, samt evt. faktorer der har gjort at I har brugt længere tid end afsat, f.eks. hvis en trappe var fuld af salt og grus, så medarbejderen har måttet bruge en time ekstra på at vaske den ren.


 Klik her for et priseksempel på løsning til rengøringsbranchen.

  • Dokumentation af tidsforbrug
  • Mere tid til kunder
  • Mere tid til den enkelte medarbejder
  • Nemmere og sjovere hverdag for assistenter og ledere.
  • Større kundetilfredshed
  • Større indtjening