Tilbage_button_logsystem.png                                                                         


Projektstyring - det store overblik

Hvad enten du i din virksomhed kalder det projektstyring, ordreadministration, jobstyring, forløb eller noget helt femte, så er formålet det samme: Du vil vide hvad der foregår og hvad det koster dig.

Med Leanpoint® projektstyring får du et dynamisk værktøj som du har adgang til uanset om du sidder midt i det hele eller hvis du er typen der har arbejdet med på farten eller ferie. Overblikket gør en forskel.

Projektstyringen giver dig mulighed for at følge med i hvor langt de forskellige projekter er nået. Du sparer dermed en masse tid til projektadministration, som i stedet kan bruges til projektledelse. Ved hjælp af Gantt-kortet dannes der hurtigt og præcist et overblik over projektholdere, fremskridt og deadlines.

Når du opretter et nyt projekt, har du mulighed for at definere projektleder, projektets navn og nummer, en kort beskrivelse, kalkulerede timer, forventet start- og slutdato og involverede afdelinger. Yderligere er der mulighed for at lægge arbejdsinstruktioner ind under den enkelte del-opgave samt hvem der er ansvarlig for udførelsen.

Har du ensartede projekter, er der mulighed for at oprette skabeloner, så du ikke skal bruge tid på at oprette alle detaljerne hver gang. Dette kan være fordelagtigt ved f.eks. serieproduktion, tilbagevendende arbejdsopgaver eller tilbagevendende kunder.

Dokumenter vedhæftes nemt på den enkelte opgave eller overordnet på projektet.

Du har også mulighed for at definere, at systemet automatisk registrerer tidsforbruget for den enkelte delopgave. Dette er en yderligere tidsbesparelse som kan bruges i de tilfælde, hvor du ved at den budgetterede tid er lig med det der skal faktureres.

På Gantt-kortet kan du se hvilke dele af projektet der ikke er startet, er i gang, afventer eller er udført. Du har også mulighed for at se hvor der evt. ligger flaskehalse, der forlænger den totale projekttid. Måske kan ombytning af del-opgaver gøre, at projektet er færdig 3 dage før men med samme timeforbrug.

Du kan hele tiden se hvor mange timer der reelt er brugt på de enkelte del-opgaver, og på projektet som helhed og holde det op mod de budgetterede timer. Med Projektstyring kan der dannes præcise rapporter og leveres opdateret dokumentation ved status-møder med kunden, kollegaerne eller andre.

En graf kan vise budgetteret tid sammenholdt med den faktiske forbrugte tid.

Du kan selv vælge hvad der skal vises for andre brugere, både hvad angår projektdata og dokumentmapper.

Projekterne, eller bare de enkelte delopgaver, vises i kalenderen, så du hele tiden kan have overblik over virksomhedens ressourcer (læs mere om ressourceoverblik – klik her…)

  • Overblik
  • Hurtig og nem adgang til data
  • Status
  • Åbne/lukkede projekter
  • Påmindelsesfunktioner
  • Forbrugte timer
  • Rettidig fakturering